For mange mange år siden - mere end 30, fik vores daværende sundhedsplejerske Dorthe Stervbo en rigtig god ide. Hun ville etablere en legestue for børn som ikke havde behov for pasning, men blot for at møde andre børn. Dorthe etablerede i Røde Kors regi det der efterfølgende blev en meget kendt og populær ”institution”, nemlig Røde Kors Legestue. De ”ansatte” udgjorde alene frivillige medhjælpere. Senere blev der ansat en leder, Ulla Thrane, og en medhjælper, Karin Gamst Kristensen. Legestuen havde først hjemsted på ”Ungdomsgården” i Vamdrup, men flyttede senere til ”Vennernes Hus”.

I midten af 90’erne blev legestuen til en ”selvejende” institution, nemlig  ”Legestuen” med tilskud fra Vamdrup Kommune. I 1995 blev jeg, Ilse ansat i sammen med Astrid Andersen. Lederen gennem mange år, Ulla Thrane døde, og jeg blev leder.

I henholdsvis 2003 og 2004 forlod jeg og Astrid Legestuen, begge til job som ikke havde noget med børn at gøre. 

I 2005 var tiden løbet fra ”Legestuen”. Der var ikke mere så mange børn som ikke havde ”brug” for at blive passet, og i august 2005 var der kun 5 børn tilbage. 

Blandt disse forældre spirede et ønske om at oprette en privat børnehave, hvilket blev fremlagt for Vamdrup Kommune. 

Og… ja… da jeg hørte om ”projektet”…. Så blomstrede den gamle drøm om at lave en børnehave som var lidt anderledes. Gerne på en gård med dyr og hvor der var plads til børn både fysisk og psykisk. 

Birgithe Ulbæk Pedersen og jeg tog kontakt til initiativtageren og så sprang vi bogstavelig talt på hovedet ud i projektet. 

Den 31. 08. 2005 lukkede ”Legestuen” og den 1. september 2005  åbnede ”Legeæsken Pandora”. Tove Kjelde som var ansat i ”Legestuen” var helt med på ideen, og så smøgede vi ærmerne op og gik i gang. Snart havde vi 10 børn… og så 15. Da vi havde 20 børn holdt vi fest ;-D. En af forældrene, Jane Beldringe, kom med i initiativgruppen. 

Vi var på udkig efter en gård, og en dag faldt der en appelsin ned i vores turban. Vi kom i kontakt med Nina og Poul Friis som havde indsendt et forslag til ”Land og Liv” om hvad man kunne bruge en gammel gårdlænge til. Nemlig en frilandsbørnehave. Deres forslag vandt, og præmien var en arkitekt som lavede tegningerne af institutionen. Initiativgruppen bestod nu af Poul og Nina, Tove Kjelde, Jane Beldringe, Birgithe Ulbæk og undertegnede. 

Godkendelser af enhver art skulle indhentes. Der var ikke tidligere etableret en privat institution i Kolding Kommune, så man må sige at det var noget af et arbejde. Op ad bakke. Spændende, men også en kæmpe opgave. 

I foråret 2007 gik byggeprojektet endelig i gang. En gang om ugen havde vi børnene med på besøg i Hjarup for at se hvordan ”vores” børnehave blev lavet. Nina og Poul Friis stillede en del af deres private bolig og have til rådighed. Det var en rigtig dejlig oplevelse at se børnenes glæde ved stedet. 

Som Tove og jeg ofte sagde: Dette her giver halv løn …. Men rigtig mange knus ;-D 

Astrid Andersen som sammen med mig blev ansat i Røde Kors Legestue i 1995 … ja… hun blev nu  ansat i Frilandsbørnehaven Enghøj. Hun kunne heller ikke undvære det daglige samvær med børn ;-D. 

Det regnede nærmest hele sommeren 2007 og legepladsen var et stort mudderhul med murbrokker og lignende. Flere forældre og ansatte hjalp med at etablere noget der kunne bruges som legeplads. Indenfor kæmpede håndværkerne for at nå det hele til tiden. Nerverne hang nærmest i laser hos os alle, men den 1. august 2007 åbnede vi dørene i ”Frilandsbørnehaven Enghøj”. En fantastisk dag ;-D. 

Forud lå stadig mange udfordringer, men nu var vi i gang. Der var visse mangler, men vi var alle enige om, at vi først og fremmest skulle prioritere børnenes trivsel højest. Flere børn, flere ansatte og flere dyr. Det hele skulle gå op i en enhed. 

I august 2010 har børnehaven således eksisteret i 3 år, og vi har stadig mange ting vi gerne vil udvikle. Overordnet set kan vi dog sige at vores mål er nået. Et fantastisk dejligt sted med masser af plads både fysisk og psykisk til både børn, ansatte, dyr og såmænd også forældre ;-). Et lille sted hvor trivsel, nærhed og det at vi kender hinanden stadig af vores højeste prioritet. Verdens bedste børnehave synes vi.